Karriere | Sundhed, trivsel og bæredygtighed

Sundhed, trivsel og bæredygtighed

Med din ekspertise og erfaring vil du føle dig hjemme hos MCI. Vi er dedikerede til at opbygge og pleje en dynamisk medarbejderstab, der trives med at levere det bedst mulige til vores kunder.

Vores tilgang til bæredygtighed

MCI brænder for bæredygtighed og mener, at det er en moralsk forpligtelse for enhver arbejdsgiver at have en omfattende plan for et bæredygtigt arbejdsmiljø. Vi mener også, at vores solide bæredygtighedsplan spiller en central rolle i ansættelsen og fastholdelsen af de bedste medarbejdere til at servicere vores kunder.

Med udgangspunkt i den tredobbelte bundlinje, som omfatter det sociale, miljømæssige og økonomiske resultat, er det MCI's vision at opbygge en bæredygtig virksomhed med en kultur, hvor vi viser omsorg og ansvarlighed og udfylder vores rolle i skabelsen af en bæredygtig verden, et retfærdigt samfund og en økonomi i vækst.

Hvert MCI-kontor har et bæredygtighedsteam med ansvar for at inddrage de lokale medarbejdere i en årlig bæredygtighedsplan, der omfatter driften af de lokale afdelinger, medarbejdertrivsel og engagement i lokalsamfundet.

Med alt fra kost- og træningsprogrammer til miljømæssige og sociale samfundsprojekter får MCI's medarbejdere tid og støtte til at fremme trivslen, tilføje reel værdi til de samfund, hvor de arbejder, og i sidste ende være med til at skabe en bedre verden.

Læs mere om vores bæredygtighedsstrategier, prioriteringer og resultater på vores dedikerede website www.mcisustainability.com.

Vores tilgang til sundhed og sikkerhed

Vi lægger vægt på et sundt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejdere, partnere og kunder, og alle MCI-kontorer kontrolleres jævnligt for at sikre, at de lever op til kravene.

Vores interne sikkerheds- og sundhedsprogram vejleder et globalt team af sundheds- og sikkerhedskoordinatorer, og vi har udviklet både grundkurser og videregående kurser via MCI Institute og MCI's interne uddannelsesafdeling.

Vores mål er at uddanne alle medarbejdere i grundlæggende sundhed og sikkerhed, og over en tredjedel af MCI's medarbejdere har nu deltaget i vores interne uddannelsesprogram.

Effekten og relevansen af vores uddannelsesprogrammer ses tydeligt på "MCI Learning Week", en årligt tilbagevendende begivenhed, som er udviklet for at opfylde en stor efterspørgsel efter intern læring og udvikling. Interne undersøgelser viser også, at MCI's medarbejdere er ekstremt motiverede for at deltage i sådanne programmer, af hensyn til både personlig vækst og den merværdi, der leveres til kunderne.


Kontakt os